Forside > Cykler

Som så mange andre danskere er vi vokset op med cykler som en selvfølgelig del af dagligdagen.

Vores forældre fik først private biler i løbet af vores opvækst, så vi havde ikke   nutidens valgmuligheder mht. transport til skole, kammerater og fritidsaktiviteter.

Trehjuleren på billedet fik Jes af sin farfar Conrad, som ikke vidste alt det gode, han skulle gøre for sit første barnebarn. Han købte den i England og det kostede vist mere end cyklens pris at få den transporteret med hjem.

Det var en stabil sag, som gik i arv til de yngre søskende og blev lånt af alle fætre, kusiner og legekammerater i mange år.

Til sidst knækkede bagbroen under et halsbrækkende stunt ned ad en bakke i Høje Bøgeskoven i Svendborg.

Den første racercykel var en 10-gears Peugeot PN-10LE med Weinmann bremser, Nervar krank, Simplex gear og forkromede stålfælge! En ualmindelig robust (og tung) racer, som bremsede ganske forfærdeligt dårligt. Altså: Der måtte bygges aluminiumsfælge på hjulene i stedet for.

Grebart Cykler, som dengang lå i Lyngby, forhandlede en fortræffelig lille amerikansk bog om hjulbygning ('Building Bicycle Wheels'). Beskrivelserne af strikke- og opspændingsprocesserne er uovertrufne, men redegørelsen for kræfterne mellem nav, eger og fælg er det rene vrøvl. Den blev fremskaffet via postordre sammen med et sæt Mavic 27" fælge. Efter lidt strikkeforsøg med nogle gamle hjul og eger kom de første hjemmebyggede hjul ud at rulle.

Biblen

Den gamle Peugeot kørte rigtigt mange kilometer, både i det daglige og på cykelture til Sverige. Og selvom det var på kanten af økonomisk uansvarlighed, blev drømmen om en 'rigtig' racer realiseret, da Jes i slutningen af halvfjerdserne faldt over et tilbud på en Reynolds 531 11-rørs Peugeot-ramme hos Jørgen Schmidt i Randers. Det var samme ramme, som Bernhard Thevenet og Van Impe kørte på i de år.

Efterhånden som der blev råd til det, blev delene til cyklen købt, det meste på tilbud rundt omkring (Laffont-pedalerne blev endda købt i London). Og der kunne virkeligt mærkes forskel fra de tidligere havelåger: Campagnolo Super Record nav med Mavic M-40 fælge, Suntour Superbe krank, gear og skiftere, Weinmann Carrera sidetræksbremser, TTT styr, frempind og sadelpind og Concor sadel. Vi har stadigt til gode at opleve mere letrullende lejer eller mere effektive bremser. Cyklen kørte uændret i over 20 år, dog blev der skiftet kæder, kranse, klinger og sadler, efterhånden som de blev slidt op.

Året efter på vej op i Lindarödsåsen  (mellem Skåne og Blekinge) med den fantastiske et-hjulede cykelvogn Winther Uno. Cyklen var nu en dedikeret turcykel: en Columbus-ramme med let forlænget akselafstand fra Grebart. Ofmega triple-krank og Hurét Duopar tur-gear, som skiftede utroligt godt mellem de store spring på 14-34 kransen

Da Jes mødte Marianne, kørte hun på racercykel. Et livsfarligt, rustent mixte-stel, som bl.a. havde en knækket styrstamme (man kunne tage styr med frempind op af kronrøret, men på grund af et uregelmæssigt brud kunne der stadig styres nogenlunde, når det blev presset ned igen).

Efter den første nat gik Jes hjem og byggede en ny cykel til hende: Et déposée stel, også kaldet et 'Meral'-stel med halvt nedbøjet overrør (der skulle lidt overtalelse til, før Marianne gik helt over til herrestel). Cyklen tog de forventede kegler og kørte i mange år, indtil den blev stjålet i byen en aften.

Komforten er uovertruffet, men vi har i de senere år måttet krybe til korset og indrømme, at aluminium og carbon giver en meget bedre udnyttelse af vores kræfter: Alustel er både meget lettere end stål og fuldstændigt stive, så al den energi, der trædes ud i pedalerne, bliver afsat mod vejen og ikke som fleksninger i stellet. Op ad bakke kan man træde et meget højere gear, end det er muligt på de gamle stålrammer.

Marianne har en let City-bike uden gear (med frinav) og en Mountain-bike med 7 indvendige gear. Mountainbiken har Shimanos rullebremser (som bremser utroligt blødt og effektivt). Derudover en 3-gears bedstemorcykel (til Jes' store fortrydelse) og en MBK minicykel.

Nanna kører mest på en gammel, renoveret, rød Peugout bedstemorcykel (med overraskende stejle stelvinkler), men bruger også en mountainbike med 7 indvendige gear.

Gustav kører på en Ebsen mountainbike med fast forgaffel, rullebremser og 7 indvendige gear. 

Jes har kun racerstel (i byudgave med flade styr): To fine gamle Columbus-stel uden gear (med frikrans - én med skærme og én uden), samt en lidt tungere MBK med bagagebærer og indvendige gear (Sram) til indkøb, vintersjap og parkering i den indre by.

Når der skal cykles rigtigt, har vi hver en racercykel til at køre på herhjemme samt hver en feriecykel med speciel bjerggearing.

For at få Marianne overtalt til at skifte til bedre cykler, har der ofte måttet tages specielle evner i brug. Fx. hørte Jes hende engang sige til en veninde, at en leopardcykel bare ville være det vildeste.

Altså: ned i kælderen og finde den gamle X-Acto airbrush og få blandet de rigtige lakker. Jes havde ømme muskler i armen i måneder af de mærkelige arbejdsstillinger.