Rom

Når man besøger Rom, er det først byens skønhed, der springer i øjnene, efter nogle dage bliver det nærmest til en sindstilstand. Romerne virker lige så begejstrede for deres by som turisterne, selvom deres tålmodighed ustandseligt bliver sat på prøve i køer, trafikpropper og på offentlige kontorer. Når man som turist hører bilhornene i de store kryds, har man først mest lyst til at blive på hotelværelset. Men ude i trafikken viser det sig, at det kun er få, der kører decideret farligt. De fleste er endda både venlige og hensynsfulde, så det er faktisk også lidt sjovt. Men: Der sker 60 alvorlige færdselsuheld i Rom om dagen, så pas på!

Piazza Venezia

Det mest irriterende ved Rom - i hvert fald, når ens kamera signalerer turist - er de utallige tjenere, sælgere, chauffører, gladiatorer og andre platugler, der forsøger at tjene hurtige penge på turisters usikkerhed. På de berømte pladser kan man ikke gå to meter, før man bliver overfaldet af tjeneren fra den nærmeste ristorante, som kaprer gæster. Bestem hjemmefra: ikke at skrive under på noget som helst, ikke at modtage gratis gaver, ikke at købe blomster eller ligegyldigt bras, ikke at virke tøvende - for så skal der betales! Sig nej, gerne højt og bestemt, tag de fornødne billeder og tag så ud i de almindelige boligkvarterer, hvor de rigtige italienske restauranter, barer og butikker findes. For eksempel har vi fået masser af sjove oplevelser og ordentlig mad i området omkring metrostationerne Cipro og Ottaviano.

Vi tror, at der i hvert fald er to gode råd, der kan gøre en tur til Rom bedre: for det første skal man give sig tid til at dalre rundt og opleve byen og romerne, for det andet skal man være mentalt og praktisk klar til at kunne improvisere, når ens planer ikke holder.

Generelt er de offentlige transportmidler billige og velfungerende. Det store trafikselskab ATAC S.p.A. har en imponerende hjemmeside, hvor man kan indtaste startsted og -tid samt bestemmelsessted, så kommer der straks en detaljeret tidsplan frem. Der er bare det lille problem, at der er masser af ændringer, som ikke når hjemmesiden. På vej mod Trastevere oplevede vi, at sporvognen stoppede pga. et defekt spor. Vognstyreren var mægtigt flink og viste os over i en bus istedet. Det viste sig desværre, at den kørte tilbage mod Tiburtina, som vi lige var kommet fra.

Her er det så, at improvisationsevne ikke er dårligt. Vi stod af, steg på en tilfældig bus og endte oppe i Campo Marzio, hvor vi dalrede rundt, til vi så et metroskilt (Næste dag tog vi bussen til Trastevere, den kørte helt efter planen). Metroen kan man ikke gå fejl af. Der er to linier (A og B), der krydser hinanden på hovedbanegården Termini og en tredje (C), der har forbindelse til linie A på San Giovanni stationen.

sporvogn

Der er billige tre- og syvdages billetter, som gælder til både metro, sporvogne, busser og de små elbusser. Det er desværre meget italiensk at skaffe billetten. Der er to måder: automater og billetkontorer.

Automaterne tager fra 10 cent til 50 €, på nogle stationer går det fint at trække en flerdagesbillet, andre steder melder displayet, at handler over 6 € foregår på billetkontoret. Ved nogle af kontorerne er der sindssygt lange køer af folk med ansøgningsskemaer til et eller andet. I Anagnina opgav vi på stedet og købte to enkeltbilletter i en bar.

Vi har oplevet mange steder i Italien, at man spiser aftensmad sent, i Rom er det endnu mere udpræget. Det er tydeligt, at man straks bliver spottet som turist, hvis man tror, at man kan gå ud at spise ved 19-tiden.

Noget andet, der falder i øjnene, er de mange rygere. Selv de helt unge pulser løs overalt. Retfærdigvis skal det siges, at rygereglerne er klare og bliver overholdt.

Og så er der rigtigt mange i Rom, der taler udmærket engelsk. Det er ikke noget, vi ellers er forvænt med i Italien.

Skulpturerne

Det katolske Rom er fuld af underholdende minder om bitre fejder mellem kunstnerne og kirken. På kirken Sant'Andrea delle Valle havde paven bestilt to spejlede engle hos billedhuggeren Giacomo Fancelli. Da den første var på plads, mente paven, at den løftede vinge var alt for stor og bad Fancelli lave den om. Det kunne Fancelli så ikke drømme om, han foreslog diplomatisk paven at hugge de to engle selv! Den dag i dag mangler englens tvilling i kirkens højre side, da man aldrig fandt en løsning.
Den lille elefant på pladsen bagved Pantheon havde den dominikanske fader Paglia bestilt af selveste Bernini, så den kunne bære den hjembragte ægyptiske obelisk. Bernini mente, at når elefanten skulle bære stensøjlen, skulle der være åbent mellem dens ben, men paven og fader Paglia krævede, at skulpturen skulle være massiv ned til soklen. Bernini tog hævn ved at lade elefanten løfte halen og vende enden ind mod fader Paglias hus!

Brostenene

Brostenene i Rom kaldes Sampietrini, fordi de siden 1500-tallet har været standardiseret efter samme mål som på Peterspladsen. De er fremstillet af basalt med form som et prisme, der måler 12x12 cm foroven, lidt mindre i bunden og med en højde på 17 cm. Af hele den gamle industri er der kun posatori - brolæggerne - tilbage. Produktionen af stenene foregår nu i Taiwan

Peterskirken

Peterskirken set fra Ponte Sant'Angelo. Ret præsentabel, må man indrømme

Borgo San Angolo

Castel Sant'Angelo set hen over broen Ponte Sant'Angelo. Borgen er stadig forbundet med Vatikanet gennem en 800 m lang korridor, Passetto di Borgo. Den skulle sikre paven en flugtvej og blev brugt i 1494 og igen i 1527. Den spiller i øvrigt en fremtrædende rolle i Dan Browns røverhistorier i bogen Engle og Dæmoner

Teatro Marcello

Marcellus' teater bestod oprindeligt af tre buegange. Den øverste var med tiden faldet sammen, så i begyndelsen af 1500-tallet bestilte den rige familie Savelli arkitekten Peruzzi til at bygge deres store palæ oven på ruinerne. Der er stræbepiller på bagsiden for at holde det hele sammen. Ikke kedeligt, men måske en lidt alternativ beliggenhed til et familiedomicil?

Largo di Torre Argentina

Largo di Torre Argentina er en stor åben plads midt i Rom med udgravninger fra flere templer. Det var her, Julius Cæsar blev myrdet. Argentina har ikke noget med Sydamerika at gøre, men blev i romertiden brugt om byen Strasbourg, hvis latinske navn var Argentoratum

Piazza Navona

Selvfølgelig skal man se Piazza Navona og Pantheon, de ligger få hundrede meter fra hinanden. Men lad være med at bruge pengene her. Caféer, Restauranter og det meste andet er dyrt og dårligt. Se det, tag nogle billeder og kom videre!

Pantheon

Mens Pantheons design optager alverdens arkitekter, bliver kuplens geniale opbygning mest studeret af ingeniører. Den er verdens største betonkonstruktion uden armering. Beton blev glemt efter romerriget og først taget i brug igen 1500 år senere. Alt lys i rummet kommer fra det åbne hul i midten. Pantheon blev bygget som et tempel for alle guder. I dag er det kirke, men har stadig templets enkelhed, et særsyn i en katolsk verden, der mest af alt synes at lide af horror vacui

Piazza della Rotonda med Pantheon i midten. Det er som nævnt ikke uden grund, at vi alle sammen skal se Pantheon, men læg også mærke til pladsen og de tilstødende gader. Det er postkortbilleder, lige meget hvad kameraet peger på

Colosseum

Colosseum. Jamen, det er stort og fantastisk

Trajans Marked

En stille aften i den del af Trajan's marked, der ligger nærmest Colosseum. Det er svært at undgå at blive begejstret!

Caracallas bade

Caracallas bade er et imponerende bygningskompleks, hvor badene kun var en del af tilbudene. Kejser Caracalla selv var et usympatisk magtmenneske, som udryddede alle politiske modstandere, selv i sin nærmeste familie

Trevi Fontænen

Trevifontænen er et enormt monument på en lille plads. Den nuværende udformning fik den midt i 1700-tallet, da billedhuggere fra hele Italien brugte over 30 år på fremstillingen af de mange skulpturer. Det mest fantastiske er, at vandet stadig hentes fra den oprindelige akvædukt, Aqua Virgo, som i over 2000 år har transporteret vandet de 22 km fra kilderne ved Salone øst for Rom

Den spanske Trappe

Første gang vi planlagde nogle dage i Rom, tænkte vi: En trappe fra en plads til en kirke, så kan det vel heller ikke være mere fantastisk? Men: Den spanske Trappe er uforglemmelig! Sammen med Spagna-pladsen er det et mageløst byrum

Piazza di Spagna

Spagna-pladsen en lun aften i april. Månen er ægte og ikke Photoshoppet (så havde den været større og længere til højre)

Via dei Condotti

Fra toppen af Den spanske Trappe ser man ned gennem Via dei Condotti, hvor alle de dyreste modehuse befinder sig. Bygningen til venstre for trappen er Keats - Shelley Museet

Borgheseparken

Midt mellem toppen af Den spanske Trappe og udsigtsterassen på Pincio passerer man Villa Medici. Den husede i flere hundrede år Det franske Akademi i Rom, men er i dag kunstmuseeum med skiftende udstillinger. Villa Medici ligger i Borghese-parken, som er et yndet udflugtsmål for romerne. Parken rummer - ud over Villa Borghese - mange berømte seværdigheder, bl.a. 228 buster af kendte romere

Roms tage

Man kan også lige vende sig med ryggen mod Villa Medici. Så har man et imponerende udsyn over Roms historiske centrum med Gianicolo-højen i det fjerne

Aesculapius-templet

Langt inde i Borghese-parken finder man Aesculapius-templet ved søen Laghetto di Villa Borghese. Det er, som det forhåbentligt fremgår, et oplagt sted at imponere sine medrejsende. Betragtet som oldtidsminde er det dog snyd og bedrag. Templet er bygget i slutningen af 1700-tallet og har intet at gøre med det oprindelige Tempio di Esculapio, der stod på Tiber-øen

Piazza del Popolo

Fra udsigtsterassen på Pincio ser man lige ned på Piazza del Popolo. Via del Corso, en af byens vigtigste gader, starter ved kirkerne i venstre side af billedet og går ned til Piazza Venezia. Fellinis stamcafe Canova findes stadig i bygningen, der ses mellem de to mørke træer

Via Margutta

Nedenfor Pincio ligger Via Margutta. Hvis man har set film fra Rom, har vejen sikkert været brugt i en eller flere scener. Senest i Woody Allens To Rome With Love, hvor den første scene med arkitekten John Foy (Alec Baldwin) blev optaget lige her

Via Margutta

I Via Margutta nr. 51 boede journalisten Joe Bradley (Gregory Peck) i William Wyler's uhøjtidelige klassiker Prinsessen holder fridag fra 1953. I nr. 110 havde Fellini og hans kone Giulietta Masina i mange år deres hjem, som det fremgår af de små mindeplader

Gianicolo højen

Hvis man vil have endnu mere overblik over byen, kan man tage op på Gianicolo-højen (som for en ordens skyld ikke regnes til en af Roms syv høje). Derfra kan man se ud over hele det gamle Rom og få en fin og anskuelig fornemmelse af byplanen (eller manglen på samme). Der kører busser fra Trastevere, men man kan også finde trapper derop

Porta San Paolo

Piazzale Piramide ved den store station Porta S. Paolo, som har fået sit navn fra byporten til højre. Den aurealianske Mur er fjernet omkring porten, så trafikken kan afvikles. Cestius' pyramide er den bedst bevarede af de små pyramidekopier, som rige romere blev begravet i omkring starten af vor tidsregning

barer

Det vil være en underdrivelse at påstå, at man finder en bar for hvert gadehjørne i Rom

Mercato Centrale

Et af de mest hypede nye steder er det store Mercato Centrale, som er blevet indrettet i en af Terminis sidebygninger i Via Giovanni Giolitti. Som i så mange andre storbyer er det et mix af caféer, barer, restauranter og butikker med udbud fra hele Italien og også fra andre lande. Det er sjovt og flot og maden er OK, men man skal ikke langt væk fra centrum, før det fås bedre og billigere

Ponte Fabricio

I det hele taget er det ofte de mindre kendte steder et stykke fra centrum, der viser sig at være mest sjove og overraskende

Tor de' Schiavi

For eksempel boede vi i det østlige Rom, da vi opdagede Villa Gordiani parkerne med de mærkelige ruiner. Da vi fik læst på det, viste det sig, at de stammer fra nogle af de sidste kejsere, Gordian I, Gordian II og Gordian III, hvoraf nr II i øvrigt kun holdt sig i live som kejser i 21 dage

Trastevere

Trastevere på Tiberens vestlige bred er dejligt uforpligtende, hvis man trænger til en pause fra boulevarder og høje hæle. Vi blev belært om, at det udtales med tryk på anden stavelse og betyder Over Tiberen (Tras 'Te:vere)

Porta Settimiana Via Benedetta Aften i Trastevere

Om morgenen er Trastevere snusket og øde, men op ad dagen, når der er ryddet op og fejet, åbner butikker, barer og restauranter. Herefter vælter både turister og romere ind i de gamle gader. Stemningen er afslappet og venlig, priserne svinger fra det mest rimelige til Michelinstjerner

EUR

Som den diametrale modsætning til Trasteveres snørklede brostensgader finder man i det sydlige Rom området EUR (Esposizione Universale Roma). Det blev bygget som udstillingsområde for Verdensudstillingen i 1942, som derefter blev aflyst pga. krigen

Palazzo della Civiltà Italiana

Palazzo della Civiltà Italiana, som romerne kalder Det firkantede Colosseum, er en fantastisk bygning, som for evigt må lide under, at det var fascisterne, der fik den bygget

Parco di Torre Fiscale

Et par kilometer øst for EUR er man igen flere tusinde år tilbage i historien. Appia Antica-området har navn efter Via Appia Antica, som i antikken var vejen til Rom fra syd. Overalt er der ruiner fra romertiden, mest iøjenfaldende er resterne af akvædukterne. Her et stykke fra Parco di Torre Fiscale, en af de mindre parker i området. Torre Fiscale ses længst til højre i billedet. Det var et vagttårn, der er opført, hvor akvædukterne Aqua Claudia og Aqua Marcia krydsede hinanden

Parco della Caffarella

Den største park i Appia Antica-området er Caffarella-parken, som både floden Almone og selve Via Appia Antica går igennem. Der går får og køer frit rundt i den enorme dal, hvilket åbenbart ikke giver anledning til problemer

Parco degli Acquedotti

For os er akvædukterne noget af det mest spændende, man kan se i Rom. Tanken om, at man et par hundrede år inde i vor tidsregning formåede at transportere op mod 1 million kubikmeter vand ind til byen hvert døgn kun ved brug af tyngdekraft, er nærmest ufattelig. Det er næsten dobbelt så meget vand, som alle danske husholdninger bruger. I Parco degli Acquedotti i Roms sydlige udkant samledes de seks akvædukter, der hentede vand sydfra. Den kæmpestore park er et yndet udflugtsmål for romerne. Den nemmeste måde at komme dertil på er at tage metroen til stationen Subaugusta og gå ad Viale Tito Labieno ned til parken

Via Appia Antica

Den oprindelige Via Appia (Antica) udgår fra Rom gennem den imponerende byport Porta San Sebastiano. Med bus 660 fra Colli Albani kommer man helt ned, hvor de næsten 2000 år gamle trædesten stadig udgør vejens overflade. Hvis man skulle få en gå- eller cykletur i tankerne, er søndag bedst. Vejen er lukket for biler om søndagen

Via Appia

Visse steder er trædestenene så slidte og ujævne, at de næsten er umulige at forcere. Selvfølgelig kan man lege Paris-Roubaix, men hvis man vil cykle de ca. 10 km, der er tilbage af den gamle vej, skal man nok vælge en komfortabel mountain bike. Det er så også den mest utrolige strækning, vi har set i Rom

Cyklister på Campidoglio

Cykling i Rom er ikke så umuligt, som det kunne lyde. Der er både cykeludlejning, cykelstier og cyklister

Roms cykelstier

Stierne er dobbeltsporede og skifter ofte vejside i de store kryds

Stien langs Tiberen

Den mest sikre cykeltur er ad stien langs Tiberen. Den starter her i det nordlige Rom som forlængelse af den blinde vej Via del Ponte del Castel Giobileo og følger floden hele vejen gennem Rom til Via del Equitazione, hvor den igen skærer ringmotorvejen mod syd. Vær forberedt på, at den går gennem særdeles ucharmerende områder både nord og syd for det smukke centrum. Den værste afbrydelse er stentrappen ved Ponte Milvio, hvor man skøjter rundt på sine cykelsko

Bycyklerne

Når man søger oplysninger på nettet om cykling i Rom, er der mange henvisninger til den officielle cykeludlejning. Glem den! Se fx. de tomme stativer på Piazza di Spagna en tilfældig onsdag aften. I hele det centrale Rom har vi aldrig set to køreklare cykler samtidigt. Derimod skulle de private udlejningsfirmaer omkring Termini stationen være velfungerende og rimelige

Rom stemning
© copyright JM 2019