Forside > Italien > Rom

Rom

| TILBAGE TIL FORSIDEN | TILBAGE TIL ITALIEN | TILBAGE TIL STORBYER |


Når man besøger Rom, er det først byens skønhed, der springer i øjnene, efter nogle dage bliver det næsten til en sindstilstand. Romerne virker lige så begejstrede for deres by som turisterne, selvom deres tålmodighed ustandseligt bliver sat på prøve i køer, trafikpropper og på offentlige kontorer. Når man som turist hører bilhornene i de store kryds, har man først mest lyst til at blive på hotelværelset. Men ude i trafikken viser det sig, at det kun er få, der kører decideret farligt. De fleste er endda både venlige og hensynsfulde, så det er faktisk også lidt sjovt. Men: Der sker 60 alvorlige færdselsuheld i Rom om dagen, så pas på!

Det mest irriterende ved Rom - i hvert fald, når ens kamera signalerer turist - er de utallige tjenere, sælgere, chauffører, gladiatorer og andre platugler, der forsøger at tjene hurtige penge på turisters usikkerhed. På de berømte pladser kan man ikke gå to meter, før man bliver overfaldet af tjeneren fra den nærmeste ristorante, som kaprer gæster. Bestem hjemmefra: ikke at skrive under på noget som helst, ikke at modtage gratis gaver, ikke at købe blomster eller ligegyldigt bras, ikke at virke tøvende - for så skal der betales! Sig nej, gerne højt og bestemt, tag de fornødne billeder og kør så ud i de almindelige boligkvarterer, hvor de rigtige italienske restauranter, barer og butikker findes. For eksempel har vi fået masser af sjove oplevelser og ordentlig mad i området omkring metrostationerne Cipro og Ottaviano.

Vi tror, at der i hvert fald er to gode råd, der kan gøre en tur til Rom bedre: for det første skal man give sig tid til at dalre rundt og opleve byen og romerne, for det andet skal man være mentalt og praktisk klar til at kunne improvisere, når ens planer ikke holder.

Romersk sporvognGenerelt er de offentlige transportmidler billige og velfungerende. Det store trafikselskab ATAC S.p.A. har en imponerende hjemmeside, hvor man kan indtaste startsted og -tid samt bestemmelsessted, så kommer der straks en detaljeret tidsplan frem. Der er bare det lille problem, at der er masser af ændringer, som ikke når hjemmesiden. På vej mod Trastevere oplevede vi, at sporvognen stoppede pga. et defekt spor. Vognstyreren var mægtigt flink og viste os over i en bus istedet. Det viste sig desværre, at den kørte tilbage mod Tiburtina, som vi lige var kommet fra.

Her er det så, at improvisationsevne ikke er dårligt. Vi stod af, steg på en tilfældig bus og endte oppe i Campo Marzio, hvor vi dalrede rundt, til vi så et metroskilt. Metroen kan man ikke gå fejl af. Der er to linier (snart tre), der krydser hinanden på hovedbanegården Termini og togene kører uafbrudt (Næste dag tog vi bussen til Trastevere, den kørte helt efter planen).

Der er billige tre- og syvdages billetter, som gælder til både metro, sporvogne, busser og de små elbusser. Det er desværre meget italiensk at skaffe billetten. Der er to måder: automater og billetkontorer.

Automaterne tager fra 10 cent til 50 €, på nogle stationer går det fint at trække en flerdagesbillet, andre steder melder displayet, at handler over 6 € foregår på billetkontoret. Ved nogle af kontorerne er der sindssygt lange køer af folk med ansøgningsskemaer til et eller andet. I Anagnina opgav vi på stedet og købte to enkeltbilletter i en bar.

Vi har oplevet mange steder i Italien, at man spiser aftensmad sent, i Rom er det endnu mere udpræget. Det er tydeligt, at man straks bliver spottet som turist, hvis man tror, at man kan gå ud at spise ved 19-tiden.

Noget andet, der falder i øjnene, er de mange rygere. Selv de helt unge pulser løs overalt. Retfærdigvis skal det siges, at rygereglerne er klare og bliver overholdt.

Og så er der rigtigt mange i Rom, der taler udmærket engelsk. Det er ikke noget, vi ellers er forvænt med i Italien.

Campo dei Fiori Piazza del Campidoglio

Campo dei Fiori

Piazza del Campidoglio

Den spanske trappe Forum Romanum

Den spanske trappe

Forum Romanum

sampietrini

Brostenene i Rom kaldes Sampietrini, fordi de siden 1500-tallet har været standardiseret efter samme mål som på Peterspladsen. De er fremstillet af basalt med form som et prisme, der måler 12x12 cm foroven, lidt mindre i bunden og med en højde på 17 cm. Af hele den gamle industri er der kun posatori - brolæggerne - tilbage. Produktionen af stenene foregår nu i Taiwan

Peterskirken

Peterskirken set fra Ponte Sant'Angelo. Ret præsentabel, må man indrømme

Sant'Andrea delle Valle Santa Maria sopra Minerva

Det katolske Rom er fuld af underholdende minder om bitre fejder mellem kunstnerne og kirken. Her på Sant'Andrea delle Valle havde paven bestilt to spejlede engle hos billedhuggeren Giacomo Fancelli. Da den første var på plads, mente paven, at den løftede vinge var alt for stor og bad Fancelli lave den om. Det kunne Fancelli så ikke drømme om, han foreslog diplomatisk paven at hugge de to engle selv! Den dag i dag mangler englens tvilling i kirkens højre side, da man aldrig fandt en løsning

På pladsen foran kirken Santa Maria sopra Minerva (lige bag ved Pantheon) havde den dominikanske fader Paglia bestilt selveste Bernini til at skabe en elefant, der kunne bære en lille ægyptisk obelisk. Bernini mente, at når obelisken skulle bæres, skulle der være åbent mellem elefantens ben, men paven og fader Paglia krævede, at den skulle gå ned til soklen. Bernini tog hævn ved at lade elefanten løfte halen og vende enden ind mod fader Paglias hus. Romerne kalder elefanten Minervas kylling

Den spanske Trappe

Når man forbereder sine dage i Rom, tænker man: En trappe fra en plads til en kirke, så kan det vel heller ikke være mere spændende! Men: Den spanske Trappe er uforglemmelig! Sammen med Spagna-pladsen er det et mageløst byrum

Piazza di Spagna

Spagna-pladsen en lun aften i april. Månen er ægte og ikke Photoshop'et (så havde den været større og længere til højre)

Via dei Condotti

Fra toppen af Den spanske Trappe ser man op gennem Via dei Condotti, hvor alle de dyreste modehuse er. Bygningen til venstre for trappen er Keats - Shelley Museet

Piazza Navona og Pantheon

Selvfølgelig skal man se Piazza Navona og Pantheon. De ligger få hundrede meter fra hinanden. Se dem, tag nogle billeder og kom videre!

Pantheons loft

Mens Pantheons design optager alverdens arkitekter, er kuplen verdens største betonkonstruktion uden armering. Beton blev glemt efter romerriget og først taget i brug igen 1500 år senere. Alt lys i rummet kommer fra det åbne hul i midten. Pantheon blev bygget som et tempel for alle guder. I dag er det kirke, men har stadig templets enkelhed, et særsyn i en katolsk verden, der mest af alt synes at lide af horror vacui

Piazza della Rotonda

Piazza della Rotonda med Pantheon i midten. Det er som nævnt ikke uden grund, at vi alle sammen skal se Pantheon, men læg også mærke til pladsen og de tilstødende gader. Det er postkortbilleder, lige meget hvor man peger med kameraet

To barer

Det vil være en underdrivelse at påstå, at der er en bar på hvert gadehjørne i Rom

Forum Romanum

Udsigt mod øst fra Capitolinerhøjen

Colosseum

Colosseum. Jamen, det er stort og fantastisk

Trajans Marked

En stille aften i den del af Trajan's marked, der ligger nærmest Colosseum. Hvordan undgår man at blive begejstret?

Piazzale Piramide

Piazzale Piramide ved den store station Porta S. Paolo, som har fået sit navn fra byporten til højre. Den aurealianske Mur er fjernet omkring porten, så trafikken kan afvikles. Cestius' pyramide er den bedst bevarede af de små pyramidekopier, som rige romere blev begravet i omkring starten af vor tidsregning

Trastevere

Trastevere på Tiberens vestlige bred er dejligt uforpligtende, hvis man trænger til en pause fra boulevarder og høje hæle

Trastevere Trastevere Trastevere

Hver morgen er Trastevere snusket og øde, men op ad dagen, når der er ryddet op, åbner butikker, barer og restauranter. Herefter vælter både turister og romere ind i de gamle gader. Stemningen er afslappet og venlig, priserne svinger fra det mest rimelige til Michelinstjerner

Gianicolo

Bag Trastevere ligger Gianicolo-højen (som for en ordens skyld ikke er en af Roms syv høje). Fra højen kan man se ud over hele det gamle Rom og få en fin og anskuelig fornemmelse af byplanen (eller manglen på samme). Der kører busser fra Trastevere, men man kan også finde trapper derop

Case di San Paolo Ponte Fabricio

Disse huse fra det 13. årh. kaldes Case di San Paolo, fordi apostlen Paulus siges at have boet her. Paulus døde godt nok i Rom, men i år 67, så stedet må vist have set noget anderledes ud

Fodgængerbroen Ponte Fabricio mellem den jødiske ghetto og Tiber-øen. Her kan Paulus godt have gået. Broen blev bygget i år 62 før vor tidsregning og er kun blevet vedligeholdt siden

Piazza del Popolo

Piazza del Popolo set fra Pincio-højen. Via del Corso, en af byens vigtigste gader, starter ved kirkerne i venstre side af billedet og går ned til Piazza Venezia. Fellinis stamcafe Canova findes stadig i bygningen, der ses mellem de to mørke træer foran kirkerne

Roms tage

Roms tage set fra Pincio mod sydvest med Gianicolo-højen i det fjerne

Villa Medici Borghese Parken

Villa Medici ligger midt mellem toppen af Den spanske Trappe og udsigtsterassen på Pincio. Den husede i flere hundrede år Det franske Akademi i Rom, men er i dag kunstmuseeum med skiftende udstillinger

Op til Villa Medici ligger Borghese-parken, som er et yndet udflugtsmål for romerne. Parken rummer - Ud over Villa Borghese - mange berømte seværdigheder, bl.a. 228 buster af kendte romere

Teatro Marcello

Marcellus' teater bestod oprindeligt af tre buegange. Den øverste var med tiden faldet sammen, så i begyndelsen af 1500-tallet bestilte den rige familie Savelli arkitekten Peruzzi til at bygge deres store palæ oven på ruinerne. Der er stræbepiller på bagsiden for at holde det hele sammen. Ikke kedeligt, men måske en noget alternativ beliggenhed til et familiedomicil

Largo di Torre Argentina Lille romersk torv

Largo di Torre Argentina er en stor åben plads midt i Rom med mange arkæologiske udgravninger. Det var her, Julius Cæsar blev myrdet. Argentina har ikke noget med Sydamerika at gøre, men blev i romertiden brugt om byen Strasbourg, hvis latinske navn var Argentoratum

Ofte er det de mindre kendte steder, som viser sig at være mest charmerende. Her er det et lille torv på Via Baccina på Nordsiden af Via Cavour, hvor der er masser af liv mellem husene. Gå ned ad trapperne fra pladsen ved metrostationen Cavour, så åbenbarer noget af det rigtige Rom sig

Trevi-fontænen

Trevifontænen er et enormt monument på en alt for lille plads. Den nuværende udformning fik den midt i 1700-tallet, da billedhuggere fra hele Italien brugte over 30 år på fremstillingen af de mange skulpturer. Det mest fantastiske er, at vandet stadig hentes fra den oprindelige akvædukt, Aqua Virgo, som i over 2000 år har transporteret vandet de 22 km fra kilderne ved Salone øst for Rom

Akvædukterne

Akvædukterne er et af de mest spændende kapitler i det antikke Roms historie. Tanken om, at man et par hundrede år inde i vor tidsregning formåede at transportere op mod 1 million kubikmeter vand ind til byen hvert døgn kun ved brug af tyngdekraft, er nærmest ufattelig. Det er næsten dobbelt så meget vand, som alle danske husholdninger bruger

Trevi-fontænen

I Parco degli Acquedotti i Roms sydlige udkant står de flotteste af de tilbageværende rester af akvædukterne. Den kæmpestore park er et yndet udflugtsmål for romerne. Den nemmeste måde at komme dertil på er at tage metroen til stationen Subaugusta og gå ad Viale Tito Labieno ned til parken

Via Margutta

Hvis man har set film fra Rom, har Via Margutta sikkert været brugt i en eller flere scener. Senest i Woody Allens To Rome With Love, hvor den første scene med arkitekten John Foy (Alec Baldwin) blev optaget lige her

Via Margutta nr. 51 Via Margutta nr. 110

I William Wyler's uhøjtidelige klassiker Prinsessen holder fridag fra 1953 bor journalisten Joe Bradley (Gregory Peck) i nr. 51

I nr. 110 havde Fellini og hans kone Giulietta Masina i mange år deres hjem, som det fremgår af de små mindeplader

Via Giulia

Caracallas bade er et imponerende bygningskompleks, hvor badene kun var en del af tilbuddene. Kejser Caracalla selv var et usympatisk magtmenneske, som udryddede alle politiske modstandere, også i sin nærmeste familie

Castel Sant Angelo

Castel Sant'Angelo set i skumringen fra Tiberens modsatte bred

Campo de Fiori Via Giulia

Frugt- og grøntmarkedet på Campo de Fiori er lige så seværdigt som pladsen. I øvrigt er der utallige andre markeder rundt om i byen hver formiddag

Mellem Campo de Fiori og Tiberen finder man Via Giulia, en anden berømt gade med masser af historiske bygninger og monumenter

EUR

Lige så rodet og organisk det gamle Rom er, lige så retlinet og planlagt er området EUR (Esposizione Universale Roma). Det blev bygget som udstillingsområde for Verdensudstillingen i 1942 (den blev aflyst pga. krigen)

Palazzo della Civiltà Italiana

Palazzo della Civiltà Italiana, som romerne kalder Det firkantede Colosseum, er en fantastisk bygning, som for evigt må lide under, at det var fascisterne, der fik den bygget

Via Appia Antica

Via Appia Antica er den oprindelige adgang til Rom fra syd. Med bus 660 fra metrostationen Colli Albani kommer man helt ned, hvor de næsten 2000 år gamle trædesten stadig udgør vejens overflade. Hvis man skulle få en mountainbiketur i tankerne, er søndag bedst. Om søndagen er vejen lukket for biler

Cyklister på Piazza del Campidoglio

Cykling i Rom er ikke så umuligt, som det kunne lyde. Der er både cykeludlejning, cykelstier og cyklister

Roms cykelstier

Stierne er dobbeltsporede og skifter ofte vejside i de store kryds

Cykelstien langs Tiberen

Den mest sikre cykeltur er ad stien langs Tiberen. Den starter her i det nordlige Rom som forlængelse af den blinde vej Via del Ponte del Castel Giobileo og følger floden hele vejen gennem Rom til Via del Equitazione, hvor den igen skærer ringmotorvejen mod syd. Vær forberedt på, at den går gennem særdeles ucharmerende områder både nord og syd for det smukke centrum. Den værste afbrydelse er stentrappen ved Ponte Milvio, hvor man skøjter rundt på sine cykelsko

Roms bycykler

Når man søger oplysninger på nettet om cykling i Rom, er der mange henvisninger til den officielle cykeludlejning. Glem den! Se fx. de tomme stativer på Piazza di Spagna en tilfældig onsdag aften. I hele det centrale Rom har vi aldrig set to køreklare cykler samtidigt. Derimod skulle de private udlejningsfirmaer omkring Termini stationen være velfungerende og rimelige

| TILBAGE TIL FORSIDEN | TILBAGE TIL ITALIEN | TIL TOPPEN AF SIDEN |