Vi elsker storbyer. Jo mere virvar, musik, mennesker, sprog og gågader, jo bedre. Eller som den verdensberømte danske arkitekt Jan Gehl meget mere kort og præcist har udtrykt det: Vi kan lide Liv mellem husene. Når det er muligt, river vi nogle dage ud af kalenderen og tager til en storby.
For danskere er Hamburg den nærmeste rigtige storby. Vi har tre timers
kørsel, så er vi på hotellet. Hamburg får København til at ligne en landsby. I Grossraum
(det, der svarer til Storkøbenhavn) bor der fem millioner mennesker. I selve byen bor der
1,8 millioner, hvilket gør den til Tysklands næststørste og EU's syvendestørste by (de seks
der er større, er alle hovedstæder).
Hamburg har alt det, storbyer skal have: Kultur, musik, butikker og liv, fordelt på 104
bydele, der næsten alle har parkeringsproblemer. Vi opholder os ofte i Ottensen i det gamle
Altona. Ottensen havde indtil 2006 sin egen hjemmeside Ottensen Chronik, som blev
vedligholdt af private aktivister. Der findes nu kun en kopi i stadsarkivet,
her er et citat fra den i vores eget forsøg på en oversættelse. Det fortæller fint,
hvad det er, vi holder af: ...Ottensen
er på ingen måde Hamburgs største bydel. Den er heller ikke den mest kendte. Den er
ikke den smukkeste. Den er i hvert fald ikke den mest moderne. Heller ikke den eleganteste.
Men de fleste er enige om, at det er den livligste bydel. Nogen siger: den mest tolerante.
Andre tilføjer: den mest mangfoldige...
Der er få hoteller i selve Ottensen, men dem vi har prøvet er fine til prisen,
ligesom det er forbavsende billigt at spise på de mange forskellige cafeer og restauranter.
På priserne er Hamburg også i skyggen af de berømte europæiske hovedstæder.
Hvis vi skal nævne et par af vores steder,
så prøv Cosmos på Spritzenplatz midt i Ottensen. Det har udviklet sig fra
café og spaghetteria til en rigtig god ristorante med ordentlig mad, ordentlig
vin og ordentlige priser. Vi holdt også meget af pizza hos Mamma Mia i Hamburgs
grimmeste bygning i Barnerstrasse, men det er så et af de steder, der forsvandt
under coronaen.
Tysklands hovedstad er også landets største by. Med sine 4½ million
indbyggere er det Europas fjerdestørste by. I Berlin er man midt i historien.
Det tager næsten vejret fra én at besøge Bernauer Strasse med resterne af muren og det
sindsoprivende museum til minde om ofrene for det gamle østtyske regime. Eller Det
Olympiske Stadion, der er så stort, imponerende og afskyeligt, at man aldrig glemmer det.
Rom er magi. Hvis man kun skal til én storby i sit liv, er det Rom. Med sine
næsten tre millioner indbyggere er det den sjettestørste by i Europa. Rom var millionby
allerede ved starten af vor tidsregning, hvilket har givet den utallige historiske minder
fra flere epoker end nogen anden europæisk by. Der er så meget at se, at den vigtigste erkendelse
er, at man - uanset feriens længde - ikke når en brøkdel af det hele.
I mange sammenhænge beskrives Rom som forfærdeligt dyr at besøge. Det er sikkert også
rigtigt, hvis man vil bo på Piazza Navona og spise middag ved Den spanske Trappe. Men Rom
er en stor by og priserne bliver hurtigt mere almindelige, når man bare fjerner sig et par
kilometer fra det historiske centrum. Vi har boet fint og charmerende til priser, der i
hvert fald ikke overstiger Københavnerniveau og vi har spist fremragende romersk mad så
billigt, at vi troede det var en fejl. Man skal spørge de lokale og se sig for, så er Rom
absolut fremkommelig.
Hvis vi kunne vælge frit uden at tage hensyn til nogen barske realiteter,
ville vi tage mere til London. London har alt - og i større mængder end ret mange andre steder
vi har set. Men det en dyr by og det er bøvlet at komme derover for en kort ferie. Sådan
som lufthavnene ligger, bruger udrejsen og hjemrejsen hver en dag. Og så er den storbyferie
næsten gået. Det er også derfor, at billederne er håbløst dårlige. De er alle taget med
enten film eller på nogle af de allerførste digitalkameraer.
London er Europas næststørste by med over 8 millioner indbyggere. I hele metropolområdet
bor der næsten 14 millioner. Vi bliver imponeret af, hvor velkørende
alle dele af dette kæmpe maskineri er. På tværs af oprindelse og hudfarve arbejder og
fungerer man med plads til respekt og hjælpsomhed. Hvis man
tager et kort frem på gaden i London, går der sjældent mange minutter, før nogen spørger
Can I help You?.